Fleksibilitet uden kompromis – hver dag

Hos Roskilde Office Space ønsker vi at skabe en arbejdsplads, hvor det føles naturligt at trives. Hvor omgivelserne indbyder til fordybelse, men også til samvær. Her er der plads til både koncentration og kollegialt nærvær – og det hele starter i de små ting: lyse rum, åbne døre og det uformelle hej ved kaffemaskinen. Vi tror på, at en god arbejdsdag ikke kun handler om opgaver og deadlines, men om stemningen omkring dig – og den har vi arbejdet målrettet på at skabe.

Det skal være hyggeligt at gå på arbejde

Vi bruger mange af døgnets timer på arbejdet. Derfor mener vi, at et kontor ikke blot skal være funktionelt – det skal også være rart. Hos os skal det føles godt at komme ind ad døren om morgenen, og lige så godt at blive lidt længere, hvis det passer ind i dagen.

Alle lokaler og fællesarealer er nyrenoverede, og vi har samlet så mange faciliteter som muligt under ét tag. Målet er enkelt: At gøre hverdagen nemmere for dig som selvstændig, iværksætter eller virksomhed. Vi ønsker at skabe en base, hvor du kan trives, udvikle dig og fokusere på det, du er bedst til – uden at bruge unødig energi på det praktiske.

En arbejdsplads, der gør en forskel

Vi tror på, at trivsel og fremdrift hænger uløseligt sammen. Derfor har vi skabt et miljø, der rummer det hele: professionel stemning, afslappede fællesområder, fleksible faciliteter og en international energi, der tiltrækker både danske og udenlandske virksomheder.

Vores vision for ROS? At være det foretrukne kontorfællesskab i Roskilde og omegn.
Det mål arbejder vi for hver dag – med små detaljer, gode beslutninger og en åbenhed over for både mennesker og muligheder. Du lejer en kontorplads – vi står for resten.

_2744883

Design og bygning

Vores bygning er indrettet med fokus på lys, luft og inspiration. Et af husets naturlige samlingspunkter er caféområdet, hvor du kan spise frokost, holde uformelle møder eller bare tage en pause med en god kop kaffe – alene eller sammen med andre lejere.

Sikkerheden er også i top: Vi har kameraovervågning både inden- og udendørs, så du som lejer altid kan føle dig tryg.

Vi glæder os til at vise dig det hele

Med over 100 gratis parkeringspladser, el-ladestandere, 24/7-adgang, frokostordning, fitness, mødelokaler, kaffebarer og et stærkt fællesskab er Roskilde Office Space ikke bare et sted at arbejde – det er et sted at høre til.

Vi glæder os til at give dig en fremvisning og vise dig det – i vores øjne – helt fantastiske hus.

Go Top